Glemt log på?  
Arrow
Arrow
Slider

Velkommen til Syvstjernen

Midlertidig lukning af institutionen:
Regeringen har valgt, at lukke alle institutioner de næste 14 dage for at mindske smitten med corona-virus.
Derfor er institutionen lukket fra mandag d. 16. marts.
Hvis der sker ændringer, eller der kommer nye informationer, holder vi jer opdaterede i KbhBarn.
Der bliver opretholdt nødpasning af børn, så de forældre, der skal på arbejde for at holde samfundet i gang, kan komme det. Der er nødpasning, for dem, der ikke har andre muligheder – og opfordringen er, at man holder børnene hjemme i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre. Ved at lukke institutioner, skoler og steder, hvor mange mennesker mødes, er det håbet, at vi kan undgå at smitte hinanden - og undgå at udsætte vores svage og syge for smitte.

 -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Syvstjernen er en hyggelig lille institution fordelt på to etager.I Syvstjernen lægger vi vægt på et godt samarbejde gennem hele huset, og med alle brugere.  Derfor vægter vi også et godt forældresamarbejde, og planlægger vores indkøring af nye børn med en fast kontakt person den første uge i institutionen. Vi har valgt at aldersopdele børnene med 2 vuggestue på 1.sal og 1 børnehave i stuen. Den tætte kontakt på tværs af grupperne skaber trygge rammer for børnene, f.eks. når et kommende stueskift står for døren, da personalet kender alle børn i huset. 

De pædagogiske værdier er altid under udvikling og forandring og derfor låser vi os ikke fast på en bestemt pædagogisk retning, men har altid fokus på nærvær og tryghed. Vi tror på, at børnenes fri leg er vigtig for deres udvikling, men vi finder også, at voksenkontakt og planlagt styring med afsæt i det enkelte barn, er ligeså vigtig for børnenes trivsel, relationer og læring. Vi arbejder ofte med børnene i små grupper, så personalet har endnu bedre blik for det enkelte barn.

Børnehuset Syvstjernen er en mindre selvejende institution i hjertet af Vesterbro. Syvstjernen har plads til 24 vuggestuebørn og 48 børnehavebørn, hvoraf halvdelen af børnehavebørnene på skift 14 dage ad gangen, er i vores udflytter ved Utterslev mose.

I udflytteren arbejdes der bl.a. med særlig fokus på idræt, sundhed og natur. Vi er glade for, at kan tilbyde børnene i børnehave denne mulighed for variation i deres daglige institutions liv.

Vi er 17 fastansatte, deraf en fast køkkenmedarbejder som laver mad til alle børnene – så vidt muligt økologisk. Personalegruppen er sammensat af både kvinder og mænd, hvor nogle har været ansat i mange år og andre er kommet til gennem de senere år.

Syvstjernen er tilknyttet paraply organisationen Børneringen. Institutionen har egen bestyrelse, bestående af 3 forældrerepræsentanter, 1 formand og 1 næstformand. Endvidere indgår Syvstjernen også lokalt i Fru Floras Netværk, som består af 7 selvejende institutioner på Vesterbro, der har valgt et tætter samarbejde. 

Hvis I søger en mindre institution med trygge rammer for jeres barn er Syvstjernen et besøg værd. Vi har besøgsdag om onsdagen kl. 12 ved tilmelding. Tilmelding skal ske på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Husk at oplyse navn, telefonnummer og hvor mange I kommer Vi glæder os til at byde jer velkommen.
OBS! Vi har ingen rundvisninger i uge 28, 29, 30 grundet sommerferie.

Kalender

Ingen begivenheder